Diskusprolaps i ryggen: Hvornår skal du være bekymret, og hvad kan du gøre?
Diskusprolaps i ryggen lyder som en alvorlig diagnose, men det er vigtigt at vide, at det ofte ikke er så slemt, som det lyder. Mange mennesker lever uden problemer med en diskusprolaps, og i de fleste tilfælde kan smerterne behandles med simple tiltag. Her får du en forklaring på, hvad en diskusprolaps er, hvornår du skal være opmærksom, og hvordan du kan hjælpe din ryg.
Hvad er en diskusprolaps?
Mellem ryghvirvlerne ligger små bruskskiver kaldet diskus, som fungerer som støddæmpere for rygsøjlen. En diskusprolaps opstår, når den bløde kerne i en diskus presses ud gennem den ydre hårde skal. Dette kan ske som følge af gentagne belastninger, aldring eller pludselige bevægelser. Hvis materialet trykker på en nerve, kan det give smerter eller andre symptomer, men mange mennesker med en diskusprolaps oplever slet ingen gener.
Hvornår skal du være opmærksom?
De fleste diskusprolapser kræver ikke akut behandling. Du bør dog overveje at få det undersøgt, hvis du oplever symptomer som:
- Smerter, der stråler fra ryggen og ned i benene (iskiassmerter).
- Følelsesløshed, prikken eller svaghed i benene.
- Smerter, der varer længere end nogle få uger eller forværres over tid.
Alvorlige symptomer som tab af kontrol over blære eller tarm eller følelsesløshed i skridtet kræver hurtig lægehjælp, men det er meget sjældent.
Hvad kan du selv gøre?
Mange diskusprolapser bliver bedre af sig selv over tid, og du kan selv gøre meget for at støtte helingsprocessen:
-
- Blid bevægelse: Undgå at være helt inaktiv. Gå små ture, og prøv lette strækøvelser for at holde ryggen i gang.
- Kattestræk og ko: Stil dig på alle fire, og skiftevis rund ryggen op mod loftet og sænk den nedad, mens du ser op. Gentag 10-15 gange i roligt tempo.
- Bagudstræk af ryggen: lig på maven slap af i ryggen, placer hænderne under skulderne og stræk armene så meget som muligt. Gentag 10 gange hver 3. time.
- Lændestrækning: Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet. Lad knæene falde roligt til den ene side og hold i 10 sekunder, før du skifter.
- Knæ-til-bryst-øvelse: Læg dig på ryggen og træk ét knæ ad gangen op mod brystet. Hold et øjeblik og skift ben.
Disse øvelser kan hjælpe med at løsne spændinger og støtte heling uden at belaste ryggen.
Centralisering af smerter
Centralisering betyder, at smerterne flytter sig mere centralt. Det vil sige, at smerterne flytter sig fra benet og op mod ryggen eller fra siden ind mod midten af ryggen.Centralisering af smerterne er et vigtigt tegn på, at en bevægelse/øvelse er den rigtige i forhold til dit rygproblem. Rygsmerterne kan midlertidigt forværres i takt med, at bensmerterne centraliseres.
Hvis du oplever at smerterne går længere ud i benene eller dårligere kraft i benene, skal du stoppe med den øvelse, der forårsager dette.
Kontakt FysioSyd for en vurdering
Hvis du oplever smerter, der ikke bliver bedre, eller har brug for professionel vejledning, kan du altid kontakte FysioSyd. Vi hjælper dig med at finde årsagen til dine smerter og sammensætter en plan, der passer til dig. Med vores ekspertise kan du komme godt videre og få ro i ryggen.
